| Flere

Bedre til lederrekruttering

Frivillige kan lære af erhvervsledere, når de skal rekruttere arbejdskraft til små og store opgaver

Foto: Nils Rosenvold
Niels-Ove Mølhave, regionsdirektør i Danske Andelskassers Bank, har fået et bredere perspektiv på ledelse ved at være leder i en idrætsforening

»Det gælder om at have nogle ledere som er i stand til at få mange til at hjælpe, så det er en overkommelig indsats for den enkelte,« siger Niels-Ove Mølhave, tidligere hovedformand for Hornslet IF.

I sit professionelle liv er Niels-Ove Mølhave direktør i Danske Andelskassers Bank i region Vestjylland, og han er ikke i tvivl om at foreningslivet har givet ham et bredere perspektiv på ledelse.

Forkert grundlag

Omvendt kan foreningslivet lære af erhvervslivet, for eksempel når det gælder rekruttering.

»Mange holder igen med at engagere sig frivilligt, fordi de bliver rekrutteret på et forkert grundlag. Jeg kunne aldrig forestille mig at ansætte en medarbejder uden at fortælle ham eller hende, hvad det her går ud på,« siger Niels-Ove Mølhave.

»Når man bliver spurgt om man vil gå ind i en bestyrelse, får man at vide, at der er otte bestyrelsesmøder om året og så i øvrigt ikke mere arbejde. Lige pludselig viser det sig, at man skal sidde ved dommerbordet fire gange osv. Så falder folk fra,« siger Niels-Ove Mølhave.

Idrættens unikke lederskole

En tidlig debut som leder eller træner i idrætten kan give værdifulde erfaringer til karrieren som erhvervsleder. Læs temaet "Idrættens unikke lederskole" i Udspil nr. 2, februar 2012.

Vær præcis, når du spørger

Da Niels Ove Mølhave blev hovedformand i Hornslet IF, vidste han for eksempel ikke, at det også indbefattede posten som formand for den årlige sommerfest.

Det fik ikke Niels-Ove Mølhave til at stoppe som formand, men han har dette råd, som gælder både i erhvervs- og foreningsliv:

»Lige så snart du beder nogle om at gøre noget, er du nødt til at være præcis med hvad opgaven går ud på. Hvis du siger ja til en opgave kan jeg også tillade mig at forvente at du gør det.«

Den rette opgave

Niels-Ove Mølhave mener, at man ofte vælger de forkerte ind i en bestyrelse. Det kan være den dygtige fodboldtræner eller de trofaste forældre, der kommer hver gang, foreningen har et arrangement.

»Pludselig sidder man til en generalforsamling og skal vælge nogle nye, og så bliver det en af dem.« siger Niels-Ove Mølhave.

Det kan være uheldigt, fordi de de ikke egner sig til en ledelsesopgave.

»I stedet skulle man spørge, ”hvis du nu skulle hjælpe i foreningen, hvad kunne du så tænke dig?" Det kunne være at forælderen har et job som gør at han er god til at skaffe sponsorer eller at han kan noget helt andet, som foreningen kan få gavn af.«

Demokratiske spilleregler

I erhvervslivet kan man fyre en medarbejder, men når folk først er valgt på en generalforsamling, skal man følge foreningens spilleregler.

»Det er svært at fyre en frivillig. Jeg har prøvet at skifte nogen ud, fordi det ikke gik så godt,« siger Niels-Ove Mølhave og fortsætter:
»Noget af det værste må være ikke at blive genvalgt, fordi nogen har glemt at fortælle dig, at grunden til at du ikke bliver valgt, det er at det er Kurt derovre der skal vælges.«

Kampvalg er godt, hvis der er to gode kandidater, men ikke hensigtsmæssigt, når en kandidat kasseres uden yderligere forklaring. 
»Somme tider går arbejdskraft tabt, fordi man ikke får fortalt de mennesker, det drejer sig om, at det nok ikke formand de skal være,« siger Niels Ove Mølhave og tilføjer:
»Ham, der ikke bliver valgt kunne måske være en fremragende kampfordeler, og der er udfordringer nok til alle.«


.

Opdateret 22. februar 2012 Af Kirsten Harkjær Larsen

Ejer: Kommunikationsafdelingen